Projektformænd/QC - Mamrelund 9 Hvide Sande

Projektformand med fokus på processtyring, dokumentation og kvalitet

Trives du i krydsfeltet mellem planlægning og praktisk udførelse? Så er det måske dig, vi søger til en nyoprettet stilling som Projektformand.

Du får det daglige ansvar for produktionskoordinering af udvalgte, komplekse projekter, så de bliver produceret i henhold til specifikationer, procedurer og tidsplaner. Sideløbende med koordineringen sikrer du, at de øgede krav til sporbarhed, dokumentation og kvalitetssikring indfries. 

Når du ikke er bundet til en specifik projektsag, bidrager du til kvalitetssikring, samt ind- og udgangskontrol i produktionen.

 

Spændende opgaver venter på dig

Som projektformand bliver du det vigtige bindeled mellem projektledelse og produktion. Projektformænd har samme opgaveansvar som vores arbejdende formænd og I koordinerer i fællesskab, så produktionen kører mest optimalt.

Du får ansvar for:

  • Koordinering og styring af aktiviteter mellem planlægning og produktion
  • Procesovervågning og registrering i vores kvalitetsledelsessystemer, samt oplæring af nye kolleger i systemerne
  • Supportere op med QC i indgangskontrol, generel produktions QC og udgangskontrol.
  • Samarbejde tæt med QA Lead for at sikre kvalitet, dokumentation og systematisk opfølgning i produktionen
  • Opfølgning på afvigelser, NCR’er og forbedringstiltag i samarbejde med Head of Quality
  • Kommunikation og opfølgning, der sikrer, at alle følger de aftalte processer

Gennem din koordinering, QC og kvalitetsstyring igennem hele produktionsprocessen, skaber du struktur, overblik og fremdrift – og sikrer, at vi gør tingene rigtigt første gang.

 

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat med teknisk forståelse og solid erfaring inden for smedefaget både i stål og aluminium, kendskab til svejsning, 1090/3834, samt kvalitetssikring og formandsledelse. Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig end din forudgående erfaring fra en lignende stilling. 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med kvalitetsledelsessystemer og registreringskrav
  • Kan begå dig på engelsk i både skrift og tale
  • Kan balancere mellem at støtte og stille krav. Du har en naturlig autoritet og kommunikerer motiverende til flere modtagergrupper, herunder udenlandske medarbejdere
  • Er vedholdende og konsekvent, og kan bevare et roligt overblik i pressede situationer.

 

Bliv en del af vores fællesskab

Du får en central rolle i et kompetent og resultatorienteret produktionsteam i en troværdig virksomhed med klare værdier, som ikke bare er tomme ord på væggen. Vi kombinerer kollegialt fællesskab med ansvar og holder den gode tone. Her er fokus på trivsel, fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv. Du får sundheds- og tandforsikring, pensionsordning samt en uformel kultur med et stærkt fællesskab.

 

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til via linket. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via linket.

Vi behandler ansøgninger løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning!

Spørgsmål om stillingen kan rettes til: 

Head of Production Henning Bøgelund, tlf. 2368 2088 eller hbk@seasightsolutions.com
COO Mads Baden, tlf. 6162 0577 eller mbn@seasightsolutions.com

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Firma: Seasight Solutions A/S
Lokation: Seasight Solutions, COO HVSA Production HVSA / Mamrelund 9, 6960, Hvide Sande, Denmark
Kontaktperson:
Mads Baden Nielsen COO +4561620577 mbn@seasightsolutions.com
Frist: Løbende

Om os

SEASIGHT SOLUTIONS, som er en del af Seasight Group, er en erfaren virksomhed inden for design og fremstilling af avancerede stål- og aluminiumskonstruktioner med vindindustrien og forsvaret som primære kunder. Vi assisterer i flere faser af processen, fra udvikling af prototyper og engineering til produktion og test. 

 

VI TILBYDER VORES KUNDER

Solide løsninger og produkter, skabt bæredygtigt og miljøvenligt: At skabe en grøn fremtid er et vedvarende fokus for hele koncernen.

MEDARBEJDERE

Vi prioriterer trivsel, samarbejde og et stærkt kollegialt sammenhold. Vores fokus er at levere kvalitet både til kunder og medarbejdere. Derfor er vores hverdag præget af åben dialog og et uformelt samarbejdsklima, hvor opgaverne løses i fællesskab. 

Vi skaber sammen et godt arbejdsmiljø, hvor faglige og menneskelige ressourcer udnyttes bedst muligt. Hver medarbejder bidrager med respekt og engagement for at nå vores overordnede mål og værdier: 

  • Vi vil drive en troværdig virksomhed 
  • Vi vil sikre meget tilfredse kunder 
  • Vi vil sikre meget tilfredse medarbejdere 
  • Vi stræber efter progressiv vækst med passende risikoprofil
  • Det skal være sjovt at arbejde hos Seasight Group
VIRKSOMHED
Kontakt os: +45 97 31 25 11
info@seasightgroup.com