Svejsekoordinator (Welding Coordinator)

Vil du være faglig nøgleperson i projekter til vindindustrien og forsvaret?

 

I Seasight Group konstruerer vi nogle af de stålkonstruktioner, der er med til at løfte den grønne omstilling. Vi er leverandør til forsvaret, og vi udvikler og producerer avancerede løsninger til vindindustrien – blandt andet løfte- og transportudstyr – hvor kvalitet, dokumentation og svejseteknisk præcision er helt afgørende.

Vi søger en dygtig og engageret svejsekoordinator, som vil være med til at sikre, at vores svejsearbejde lever op til både internationale standarder og kundernes kvalitetskrav. Du bliver faglig sparringspartner for både produktion, teknisk afdeling og kvalitet.

 

En hverdag fyldt med kvalitet

Du vil være tæt på produktionen og fungere som den faglige støtte, der sikrer, at svejsearbejdet udføres korrekt – både teknisk og dokumentationsmæssigt. Vi bruger SOCWeld til at sikre sporbarhed i vores projekter. 

Dine primære opgaver vil blandt andet være:

  • Rådgivning og sparring med svejsere omkring svejseteknik og kvalitet
  • Udarbejdelse af svejseplaner, WPS og NDT-planer 
  • Sikre gyldige svejsecertifikater 
  • Kvalitetssikring, kontrol og arkivering af svejsedokumentation
  • Koordinere ekstern NDT ved behov
  • Bistå ved kunde- og leverandøraudits samt deltage i behandling af NCR-sager.

 

Din faglige baggrund

For at komme i betragtning til jobbet, skal du være uddannet national svejsekoordinator (IWS eller tilsvarende).

  • Have erfaring med kvalitetssikring af svejsninger og praktisk forståelse for materialer og produktionsprocesser
  • Kunne kommunikere på både dansk og engelsk i både skrift og tale

 

Hvem er du som person?

Du trives i rollen som faglig specialist og tager naturligt ansvar i dit arbejde. 

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Er selvstændig og struktureret i din tilgang til opgaver
  • Har et løsningsorienteret mindset
  • Kommunikerer tydeligt og motiverende i samarbejdet med kolleger på tværs af organisationen
  • Har fokus på kvalitet – uden at miste overblikket i en travl hverdag

 

Derfor skal du vælge Seasight Group

Hos os får du ikke bare en funktion – du bliver en del af et fællesskab. Vores kvalitetsafdeling har 9 dedikerede og engagerede medarbejdere, som du sparrer med om løsningen af opgaver og udvikling af procedurer.

Vi er en troværdig virksomhed med klare værdier, hvor målet er MEGET tilfredse medarbejdere og MEGET tilfredse kunder. Vores vækst er målrettet og sker med omtanke. 

Vi kombinerer kollegialt fællesskab med ansvar. Her er fokus på trivsel, fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv. Du får sundheds- og tandforsikring, pensionsordning samt en uformel kultur med et stærkt fællesskab.

 

Er du vores nye svejsekoordinator?

Vi afholder samtaler løbende – men vi venter naturligvis gerne på den rette kandidat. Send din ansøgning og CV via linket. Ansøgning modtages kun gennem dette link.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Q Specialist Simon F. Smedegaard.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Firma: Seasight Group A/S
Lokation: Group, HR, HSE&Q, Marketing, Inn, Q (kvalitet) / Mamrelund 9, 6960, Hvide Sande, Denmark
Kontaktperson:
Simon Fjordside Smedegaard Q Specialist +4581260508 sfs@seasightgroup.com
Frist: Vi screener ansøgninger løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat

Om os

SEASIGHT GROUP består af fire succesfulde selskaber, der arbejder med værftsdrift, havneoperationer samt produkter til forsvars- og vindindustrien.

Koncernen, der blev grundlagt i 1950, drives fortsat som en familievirksomhed og beskæftiger i dag 270+ medarbejdere.

VI TILBYDER VORES KUNDER

Solide løsninger og produkter, skabt bæredygtigt og miljøvenligt: At skabe en grøn fremtid er et vedvarende fokus for alle vores virksomheder.

MEDARBEJDERE

Vi prioriterer trivsel, samarbejde og et stærkt kollegialt sammenhold. Vores fokus er at levere kvalitet både til kunder og medarbejdere. Derfor er vores hverdag præget af åben dialog og et uformelt samarbejdsklima, hvor opgaverne løses i fællesskab. 

Vi skaber sammen et godt arbejdsmiljø, hvor faglige og menneskelige ressourcer udnyttes bedst muligt. Hver medarbejder bidrager med respekt og engagement for at nå vores overordnede mål og værdier: 

  • Vi vil drive en troværdig virksomhed
  • Vi vil sikre meget tilfredse kunder 
  • Vi vil sikre meget tilfredse medarbejdere
  • Vi stræber efter progressiv vækst med passende risikoprofil
  • Det skal være sjovt at arbejde hos Seasight Group
VIRKSOMHED
Kontakt os: +45 97 31 25 11
info@seasightgroup.com