IT Supporter
Vil du være en nøglespiller i vores IT-drift og sikre, at hele organisationen har den bedst mulige IT-understøttelse i hverdagen? Vi søger en engageret og løsningsorienteret IT-supporter, der brænder for at hjælpe kolleger og sikre en stabil, sikker og velfungerende IT-infrastruktur.
Som IT-supporter hos os bliver du en central del af et dynamisk miljø, hvor du kommer til at arbejde med alt fra fejlfinding og installationer til brugeradministration og netværksdrift. Du vil både hjælpe kollegaer direkte – fysisk og remote – og være med til at udvikle og dokumentere vores IT-processer og løsninger.
Hvis du er struktureret, ansvarsbevidst og har styr på både teknik og mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig!
Arbejdsopgaver:
- Yde daglig IT-support til medarbejdere i hele koncernen – både fysisk og via fjernadgang.
- Fejlfinding og løsning af hardware- og softwareproblemer (PC’er, printere, telefoner m.v.).
- Installation og klargøring af arbejdsstationer, mobiltelefoner og andet IT-udstyr.
- Brugeradministration i Active Directory og Microsoft 365.
- Udstedelse og administration af licenser i samarbejde med afdelingsledere.
- Deltagelse i onboarding af nye medarbejdere – herunder oprettelse af brugere og klargøring af arbejdsstationer.
- Drift og vedligeholdelse af netværk, printere og klientinfrastruktur.
- Dokumentation af IT-processer, løsninger og aktiver.
- Bidrage til løbende forbedringer af IT-support og sikkerhedsprocedurer.
- Løse diverse ad hoc-opgaver relateret til IT og drift.
Kompetencer:
- Troværdig og hjælpsom med fokus på god service
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Mødestabil og ansvarsbevidst
- Opdateret på udviklingen inden for IT – herunder nye teknologier og IT-sikkerhed
Ansvarsområder:
- Sikre stabil og effektiv IT-support på tværs af organisationen
- Overholde og bidrage til virksomhedens IT-sikkerhedspolitikker og GDPR-krav
- Sørge for pæne og ryddelige arbejdsstationer ved installation af IT-udstyr til nye kolleger
- Assistere med organisering og vedligeholdelse af IT-lager
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af et fællesskab
Vi er en troværdig virksomhed med klare værdier, hvor målet er MEGET tilfredse medarbejdere og MEGET tilfredse kunder. Vores vækst er målrettet og sker med omtanke. Vi har fokus på det enkelte menneske og lægger vægt på fleksibilitet og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Vi tilbyder attraktive personalegoder som sundhedsforsikring, tandforsikring og gode pensionsforhold – fordi din trivsel og tryghed betyder noget for os. Hos os er der plads til humor, en uformel tone og et stærkt fællesskab, hvor vi trives og løfter i flok.
Interesseret?
Send din ansøgning via linket nedenfor – vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte vores IT Manager, Martin Lauge Stormshøj, mls@seasightgroup.com eller på tlf. 54340934.