Teknisk Designer til maritime konstruktioner
Er du nysgerrig, teknisk anlagt og vild med at tegne og konstruere foran computeren?
Så har du nu mulighed for at blive en del af vores team som Teknisk Designer hos Hvide Sande Shipyard.
Hvide Sande Shipyard er en del af Seasight Group, hvor vi er ca. 270 medarbejdere. Siden 1950 har vi bygget og serviceret skibe. Vi lægger stor vægt på både arbejdsmiljø og miljøforhold, og vi er derfor ISO 9001-certificerede samt certificerede i både ISO 14001 og ISO 45001. En vigtig del af vores vision er at blive førende inden for grøn teknologi.
Samarbejde i fokus – bliv en del af vores dynamiske projektafdeling
Du vil blive en del af vores projektafdeling, hvor du er med til at tegne og designe konkrete løsninger inden for skibsbygning, ombygninger og maritime konstruktioner.
Stillingen kræver, at du er fleksibel og kan bevare overblikket over flere samtidige opgaver i en til tider travl og omskiftelig hverdag på værftet.
Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
- Udarbejdelse af tekniske tegninger og 3D-modeller af maritime konstruktioner
- Udarbejdelse af produktions- og værkstedstegninger til værftets produktion
- Samarbejde med projektledere og produktion om planlægning og løsning af opgaver
- Opfølgning på projekter fra tegning til færdig installation på skibe
- Udarbejdelse af materialelister og opgavebeskrivelse
Vi forestiller os at du:
- Er uddannet Teknisk Designer eller har anden erfaring med AutoCAD 2D og Rhino 3D tegninger
- Har interesse for konstruktion, design og tekniske løsninger
- Arbejder struktureret og er detaljeorienteret
- Trives med selvstændige opgaver og samtidig er åben for sparring
- Har lyst til at arbejde i et miljø tæt på produktion og maritime projekter
Hvem er du som person?
Du trives i rollen som faglig specialist og tager naturligt ansvar for dine opgaver. Du har en løsningsorienteret tilgang og formår at bevare overblikket – også når hverdagen er travl, og flere opgaver skal håndteres samtidig.
Du kommunikerer klart og samarbejder godt med kolleger på tværs af organisationen. Samtidig har du fokus på kvalitet i dit arbejde og bidrager positivt til fællesskabet omkring projekterne.
Er du vores nye Tekniske Designer?
Vi afholder samtaler løbende – men vi venter naturligvis gerne på den rette kandidat. Send din ansøgning og CV via linket. Ansøgning modtages kun gennem dette link.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Shipyard Project Management Rune Lundsgaard.